Om europrint
Europrint er din kontakt til de hurtigste, største og nyeste rotationsmaskiner i Europa. Vi holder os konstant opdateret med papirpriser, papirkvaliteter, miljøcertificeringer osv. Og gennem møder og besøg på papirfabrikker i ind- og udland er vi altid upfront med de seneste trends og tendenser på området.
Vi har konstant opgaver kørende for landets største tryksagsindkøbere i såvel dybtryk som i heatset og coldset. Vores kunder repræsenterer detailhandlen bredt. Vi producerer således tryksager for dagligvarebutikker med både food og non-food koncepter samt for den del af detailhandlen, der sælger kortere- og længerevarende non-food forbrugsgoder – herunder byggemarkeder, isenkræmmere m.fl.
En af vores store styrker er, at vi er en virksomhed, der har eksisteret i over 20 år – og i mange tilfælde har trykkerierne været med fra starten, hvilket selvfølgelig giver en helt speciel kollegial samhørighed. Vi forstår hinanden særdeles godt, og dermed opstår færre misforståelser. Ud over at trykke i Tyskland, trykker vi også i Østrig, Estland, Litauen, Frankrig, Italien, Polen, Ungarn, Tjekkiet, England og Belgien. Og fra tid til anden benytter vi også de bedste danske trykkerier.
Derudover er vi for de største trykkerikoncerner i både Øst- og Vesteuropa et foretrukket brohoved til Skandinavien.




