Dansk English Deutsch

Nyheder

06/02/12: Manroland ser ud til at være reddet 28/11/11: Manroland i store problemer 28/11/11: Træ er miljø 19/10/11: Tilbudsaviser holder priserne nede 28/06/11: Vi er glade for at kunne meddele at vi har fået 2 ny kolleger 30/05/11: Nej tak på forkert grundlag 03/05/11: Nyt vedrørende Broschek 12/04/11: Broschek Dybtryk, Hamburg lukker… 12/04/11: Merete siger tak for alt…. 31/03/11: Stadig ingen køber til Broschek 16/03/11: Seneste nyt vedr. Schlott i betalingsstandsning 28/02/11: Merete takker af… 25/02/11: Salgs- og leveringsbetingelser 23/02/11: Flere dybtrykkerier lukker … 16/02/11: Trykfarver til heatset, dybtryk og coldset stiger i pris… 10/02/11: Ny medarbejder 17/01/11: Financing of schlott gruppe AG no longer safeguarded 15/11/10: Kundearrangement 17/06/10: Til Mongoliet i 2 2CV’er 04/05/10: Djævleræs 2010

Manroland ser ud til at være reddet

6. februar 2012

Redningsaktionen af Manroland er ved at være på plads. Resultatet bliver et opdelt selskab, hvor det meste bevares – bortset fra samtlige arbejdspladser. Det ser ud til at rulleoffsetfabriken i Augsburg i Tyskland, kommer mest uberørt ud af situationen. Fabrikken overtages af Possehl Group i Lübeck, som er et gammelt investeringsfirma, der også købte konvolutvirksomheden Böwe sidste år. Possehl har indtil nu aldrig solgt et af de firmaer, de har købt. I henhold til planen skal 1.500 af de nuværende 2.200 medarbejdere fortsætte. Konkursforvalter Werner Schneider har arbejdet seriøst på at finde den løsning, der kunne beskytte flest arbejdspladser, og det var den omtalte. Arktryksfabrikken i Offenbach overtages højst sandsynligt af virksomhedens ledelse sammen med en ekstern investor. Det er ikke helt på plads endnu. Men det ser ud til at denne del af virksomheden kommer til at opleve størst forandring. Her forsvinder nok omkring 1.000 arbejdspladser. Og i forbindelse med at Heidelberg for nogle dage siden kunne meddele, at omkring 2.000 personer skulle siges op, så har det været en sort uge for den tyske arkoffsetmaskin-industri. Den tredje fabrik i Plauen, bliver outsourcet til et nyt firma, og skal fortsat være underleverandør til de andre fabriker, ikke mindst den i Augsburg. Her mister 527 medarbejdere jobbet. Det er nu op til de virksomheder, der har fordringer i konkursboet, at afgøre om de vil acceptere den løsning, som konkursforvalteren har fundet frem til. De tre største kreditorer har sagt ja, og følger resten op med positiv melding, vil 2.500 af de tidligere 4.700 jobs kunne bevares. Et stort spørgsmål er stadig ubesvaret. Hvis den eksterne investor skal satse på arkmaskinefabriken i Offenbach, kræves der garantier fra delstaten Hessen, hvor fabrikken ligger – og den er ikke afgivet endnu.



Kalender

Læs mere

Prøv vores nye kalender til jeres markedsførings/avis plan.

Du bestemmer selv kalenderåret/start måned og får derfra
18 måneder frem.

Kontakt

Klik her

Kontakt os og få en uforpligtende snak